Kæresten slog op - må redde forholdet! Startet d. 7/2-10 02:16 af reconstrucdead (medlem) Hej, jeg er en meget fortvivlet ung mand på 22 år. Siden august sidste år har jeg kærestet en vidunderlig pige. Hun lider dog af nogle personlighedsforstyrrelser og des lige der gør hende rigtig kompliceret. Specielt i et forhold.
De sidste 2 måneder har været et rigtigt helvede for hende, og for os. Vi begyndte ligeså stille at skændes mere og mere, og det kulminerede i en række fejltagelser fra vores begge side. Jeg har løjet (DUMT!), opført mig arrogant, og ikke tilgodeset hendes hårfine grænser og lidelser. Jeg har truet meget med at gå fra hende, fordi jeg har været i tvivl, og hun kan ikke klare den følelse af svigt der følger med. Nu er det omvendt!
Hun har truet, og gik fra mig i forrige uge, hvor vi så fandt sammen bagefter igen. Men det gik så galt igen her i torsdags. Jeg opførte mig dumt, blev sur over en overtrådt grænse, men ville ikke tale om det i situationen. Vi blev ondskabsfulde overfor hinanden, og hun kørte. Siden har jeg ikke set hende.
Hun har slået op. Hun siger at vi ikke er os selv mere, og det er vi ikke - vi har begge kriser i vores liv. Vi skal finde os selv igen. Men hun vil holde afstand fra mig nu. Hun siger at der er håb for os i fremtiden, men ikke nu. Jeg har siden da teet mig, som - ja, en desperat eks. Jeg har skrevet 1000 sms'er omkring hvilken fejltagelse det her er - hvor meget jeg elsker hende, og så videre. Vi snakkede så i telefon i dag, fordi jeg var så smart at tænke at hvis jeg nu kunne se hende, under undskyldning af at hente tøj ude hos hende, så kunne jeg vende skibet. Men hun afslørede mig i denne mindre ubevidste plan før jeg selv gjorde, og blev rasende. Hun lagde på, og jeg brød sammen. Jeg ringede igen, og vi fik en lang snak omkring det med at finde os selv.
Men jeg kan ikke klare det her. Det er en kæmpe fejltagelse - vi skal finde os selv, helt sikkert - men jeg tror ikke det her er godt for os. Dog har hun mere end udtrykt at jeg skal holde mig væk lige nu. Langt væk. Hun vil godt se mig på et tidspunkt, men ikke lige nu. Jeg aner ikke hvad jeg skal gøre. Hun er blevet sur over mine mange tudende sms'er osv., og jeg har besluttet mig - som jeg skulle ha gjort fra starten - at backe off. Men heri ligger mit nye problem. Jeg ved ikke hvor meget jeg skal back off.
Jeg spurgte hende, og for hendes skyld kunne vi godt snakke casual sammen, bare ikke om os, og uden drama (Jeg er god til drama :|)
Jeg har dog været i helvede hele weekenden. Hun har været i byen begge dage, og jeg er så ramt af jalousi og kærestesorger at mit liv er faldet ned omkring mig. Jeg er dog overbevidst om at hvis jeg bare kan få hende at se, se hende i øjnene, at så vil hun osse se fejltagelsen.
Jeg overvejer stærkt at spørge hende om vi ikke skal se en film eller lign. onsdag, mens jeg samtidigt hentede lidt af mine ting. Er det en dum idé ? Skal jeg køre den kolde skulder, og bare lade bolden være helt i hendes gade? Gi hende så meget plads at hun forhåbentligt kommer tilbage? - Frygten er så bare at hvis jeg gør det, så kommer hun ikke tilbage! Jeg er så bange for reaktionen af dette spørgsmål at jeg tyer til jer, eller hvem der nu er derude.
På forhånd tak. |