Til eks kæresten

Haden indeni mig vokser,
Jeg vil hævne mig,
Og ikk på alle andre,
Kun på en og det er dig.
Måske var jeg dum ,
Og en del naiv,
At tro på du var forandret ,
Og rev dig med ind i mit liv.
For selv da du sad inde
Og lærte om en ny gud,
Var du ikk en skid forandret ,
Dengang du kom ud !
Du var ligeså smadret ,
Truede mig med smæk,
Og efter du havde tævet løs
Fortalte du mig,
Du elskede mig stadigvæk!
Hvor dum tror du jeg er ?!
Tror du ikke der en grænse du kan overskride?
Eller tror du at du kan skide på mig,
Og stadig få min tillid?
Tror du mine tårer er falske
Bare fordi du ikke selv kan græde?
Jeg kan ikke holde til det for evigt,
For jeg har fanme holdt til meget!
Bare dengang vi var sammen,
Alt det jeg skulle finde mig i,
Tæsk hver eneste dag,
Og se dig med en anden pige.
Men om jeg måtte snakke med mine venner,
Gu måtte jeg da ej,
For den eneste jeg måtte elske i verdenen
Det var selvfølgelig dig!
Og det pinte dig i starten,
Jeg ikke gjorde hvad du sagde,
Du sagde jeg tog det forgivet
Alt det som du ga’,
Men hvad er det du har givet mig,
Udover mine fucking ar,
Du lader som om du fortryder,
Men dem vil du sgu skide på jeg har!
Mit raseri er værre end nogensinde
Og du ved du ikk bliver tilgivet ,
For de sår du har givet mig ,
Vil følge mig hele livet. !