til min kære farfar.

Måske er jeg tosset, måske er jeg normal,
eller måske er jeg bare svag.
Når jeg ser på dig, ser jeg et minde,
ser jeg et liv gemt inde i din sjæl.
Når jeg ser på dig, set jeg et minde om farmor som svæver over os nu...

Når jeg ser dig farfar, bliver jeg trist,
tanken om hvor alene og sårbar du er,
Tanken om hvor et dårligt barnebarn jeg er,
og jeg er bange for at besøge dig helt uden grund,
men jeg kan ikke lide den stille stund.


Kære farfar tilgiv mig for jeg næsten ikke har besøgt dig,
alt sammen fordi jeg elsker dig,
og det gør ondt at se på dig, hvordan du har det, og hvilket savn og sår du bærer på.
For hver dag bliver dit savn til farmor størrer og størrer.

Jeg ville ønske jeg kunne gøre det godt igen, og ikke begå den samme fejl med dig som med farmor, og jeg prøvet virkelig at gøre mit bedste farfar.
Kære farfar tilgiv mig, jeg elsker dig.
Tilgiv mig for at jeg er svag, når du har brug for mig.

Jeg vil forsøge at være stærk fordi jeg elsker dig,
jeg vil forsøge at rette op på det farfar, det VIL jeg og det GØR jeg.
For jeg elsker dig, min kære farfar <3